Vil reformen “Fagligt løft” sænke undervisningsniveauet?

303745_2599347063350_1244976929_33216348_1267336898_n

I dag har Børne- og Undervisningsudvalget kaldt undervisningsminister Christine Antorini i åbent samråd om det videnskabelige belæg for folkeskolereformen. Reformen, som hedder et ”Fagligt løft” er en realitet, og lige nu afventer vi den eksakte ordlyd af den ændrede folkeskolelov. Spørgsmålet er, om reformen vil medføre et fagligt løft af eleverne eller om den i virkeligheden får modsat effekt og sænker undervisningsniveauet. Det kan vi af gode grunde ikke vide endnu, men som lærer kan jeg have mine bekymringer. Det skyldes dels det ikke fremgår af reformen, hvilke videnskabelige belæg der ligger til grund for reformens indhold og dels følger et helt nyt undervisningssyn, som er markant anderledes end det nuværende.

Der er i reformen langt mere fokus på mål- og resultatstyret undervisning.  Hvis der primært fokuseres på tests, målinger og sammenligninger kan konsekvensen blive snævre faglige testmål.  Faren ved testsystemer og resultatmålinger er, at de ofte medfører en type undervisning, hvor eleverne hovedsagligt undervises i det, som de skal testes i – sagt på en anden måde, det man måler får man, mens det man ikke måler, får man ikke. Det unikke ved den danske skole er netop, at vi har en langt bredere forståelse af de faglige mål i undervisningen, hvor der også tages højde for eleverne skal tænke og tale selv, udtrykke deres holdninger og meninger, være analyserende og problemløsende, være selvstændig kritisk tænkende samt i stand til at vurdere og redegøre for sammenhænge og perspektiveringer.

Hvis man indfører snævre faglige mål, følger en ny type undervisning, som absolut ikke er ’ny og anderledes på en spændende måde’ – som reformen ellers primært profileres på! Der er ligeledes planer om, at når lærerne får mindre forberedelsestid og skal udføre flere undervisningstimer, skal der opfindes nye og smarte undervisningsmaterialer. Tanken er materialer, der kan hives op af tasken eller frem på digitale tavler og genbruges – en slags ”one size fit’s all”. Man kan kun gisne om, hvad disse materialer vil indeholde, da det er på tegnebrættet pt. og derfor ukendt for de fleste, men det må formodes, at de tænkte materialer ikke er afstemt med elevsammensætningen i klassen og højst sandsynligt ikke bygger videre på elevernes tidligere tilegnede pensum. Dette, i en kombination med snævre faglige mål og inklusionsopgaven, kan blive en farlig molotovcocktail for både elever og lærere.

Som lærere planlægger vi formålet med elevernes undervisning sammen med vore kolleger. Det er her at 1 + 1 = 3! Den didaktiske trekant handler netop om det indhold, der skal læres i et samspil mellem elev og lærer. Vi har rammerne for at sætte et højt ambitionsniveau i forhold til undervisningen og stiller høje krav til elevernes udvikling både individuelt og i fællesskabet. Undervisningens indhold organiseres og tilrettelægges ud fra folkeskolens formålssparagraf og de gældende Fælles Mål. Fælles Mål ændres i alle fag og obligatoriske emner i forbindelse med reformen.

Man forhindrer læreren i at bruge sin faglighed og kvalifikationer, hvis formålet med undervisningen bliver snævre faglige mål. Dermed mindsker man lærerens professionelle faglighed og ansvar. Lærerne er netop uddannet til at planlægge undervisningens indhold ud fra elevernes behov. Lærerne ved, hvad der skaber den bedste undervisning og kan aldrig fralægge sig det ansvar.

Nytænkning på folkeskoleområdet er velkomment, men er vi bevidste om at reformen medfører fokus på en mål- og resultatstyret undervisning og har vi videnskabelige belæg for denne ændring? Det er forhåbentlig et af de spørgsmål, som Christine Antorini vil besvare i dag!

 

Kommentarer