Undskyldning fra en socialrådgiver

Kære kontanthjælpsmodtager

Jeg kan ikke bære at se alle de slag, du får i pressen. Til tider skammer jeg mig over det du får i mødet med mig.

Jeg ved, at du har været igennem mere end de fleste, og at du kæmper en kamp hver dag. Hvad end det er den fortid, som forfølger dig eller den fremtid, som ikke giver dig de muligheder, du har brug for.

Jeg er socialrådgiver i et jobcenter, og jeg kæmper kampen med dig. Jeg gør mit bedste, når jeg møder dig. Min ambition er, at være professionel og have styr på den lovgivning, som jeg administrerer. Om du er psykisk syg, misbruger eller haft en lorte opvækst, så kan jeg faktisk godt se det smukke i dig. Du er speciel, spændende og har meget at byde på. Jeg ville ønske, at vi gjorde bedre plads til dig som du nu engang er – at vi rummede og accepterede dig. Danmark ville være røvkedelig uden dig. Du sætter så meget kulør på samfundet.

Det var jo dig, der bragte mig ind i faget i første omgang. Når jeg tænker tilbage, brændte jeg for at gøre en forskel. At være med til at udfordre den sociale arv og skabe mulighederne så du kunne bryde ud af dit dårlige mønster. Jeg tror, at jeg blot er en blandt mange socialrådgivere, når jeg siger, at jeg gik ind i arbejdet med mit hjerte. Jeg ved også, at jeg fik et chok, da jeg trådte ind i en kommune første gang. Chokket over de massive bunker af papir, blanketter og høje sagstal der mødte mig. Jeg har mange gange siden undret mig over så meget papir og så lidt menneske. Undret mig over de mange der i stedet for at brænde, ender med at brænde ud i bureaukrati og meningsløshed.

Kære kontanthjælpsmodtager jeg forstår at du føler dig misforstået og talt ned til “Du er jo en af dem de andre ikke må lege med” et billede der fremstår så uretfærdigt.

Tænk, hvis beskæftigelsesindsatsen var en hjerteoperation og man lavede procedurerne om hvert halve år? Hvor mange dygtige kirurger ville der så være? Hvor mange patienter ville så dø? Bare fordi man desperat leder efter kuren imod arbejdsløshed, er det så rimligt at du skal være forsøgskanin og stå med skylden alene?

Kære kontanthjælpsmodtager – det er ikke din skyld! Du lever bare i en tid, hvor vi heller vil beskrive dig, end at gå ud og smøge ærmerne op og hjælpe dig. Vi har alle et ansvar over at have gjort dig til syndebuk, og det er en katastrofal fejl.

Den hårde tone der er omkring kontanthjælpsmodtagere er efterhånden blevet accepteret af flertallet. Mit lys brænder endnu. Jeg vil sige det igen og igen der må da være nogen der lytter så denne hetz, mod kontanthjælpsmodtagere stopper.

Kære kontanthjælpsmodtager – du fortjener en kæmpe UNDSKYLDNING!

Venlig Hilsen

Socialrådgiveren

Ps. Like min blog hvis du lytter