Uligheden truer fortsat

Jeg sad her til aften og skrev en artikel, som var lektier til i morgen på en uddannelse som jeg er påbegyndt. Jeg skal tidligt op og med flyveren, så ja det er lige på falderebet.

Efter jeg fik udgivet min artikel, studsede jeg over en artikel fra 3F Fagbladet. I min verden gav det stof til eftertanke og noget som sætter gang i spekulationerne om hvordan vi ændre på systemet, når det fejler.

Trods årtiers kamp for ligestilling er lønforskellen mellem mænd og kvinder stadig rystende stort. Hvad er det der gør, at kvinder i den offentlig sektor skal tjene 2418 kroner mindre end mænd om måneden?

Jeg tænker tit på FOAs kampagne om kvinders sidste arbejdsdag den 11. november hvert år. Da kvinderne kun tjener 92 procent af mændenes løn, så skal de vel heller ikke arbejde lige så meget!

En ny undersøgelse viser, at gabet mellem kvinder og mænd bliver større og større for hver år der går. Når udviklingen er i opadgående retning, er det måske et udtryk for, ar arbejdsmarkedsparter ikke er optaget af  at gøre noget ved problemet.

Hvis vi skal gøre noget ved uligheden, er der kun os selv til at gøre det. Derfor bør diskussionen også tages op til overenskomstforhandlingerne, hvor de centrale parter mødes. Vi skal stille krav.

I FOA er det især de faggrupper, hvor størstedelen er mænd, at lønforskellen er størst jf. KRL. Teknisk personale, ambulancereddere og svømmebadsassistenter – Her tjener kvinderne kun 92 procent af mændenes løn.

Det er dybt uretfærdigt, når der ikke er forskel på om det er en kvinde der udføre opgaven eller det er en mand. Lønnen er bare ikke den samme. Faktisk syntes jeg det er diskriminerende. Men hvad gør vi ved problemet?

I flere år har FOA kørt ulighedskampagner, men forskellen bliver stadig større. Jeg tør ikke tænke på, hvis organisationerne stopper deres fokus og indsatserne – Hvad ville der så ske? Men en ting er sikkert og en opfordring fra mig til jer kvinder derude. Stil krav om ligeløn til overenskomstforhandlingerne!