Udsatte borgere og socialrådgivere betaler prisen

Med det nye moderne kontanthjælpsloft skal det kunne betale sig at arbejde, men hvem betaler egentlig prisen?

Kære Blå blok.
De sidste mange måneder har fagfolk og andre gode mennesker heriblandt min egen fagforening Dansk Socialrådgiverforening prøvet at tale jer fra at stemme kontanthjælpsloftet igennem. Men arrogancen ville ingen ende tage og torsdag den 17.3.2016 blev ”det moderne kontanthjælpsloft” vedtaget i folketinget, med en meget lille margin.
Jeg har slet ikke ord til at beskrive, hvor fuldstændig umenneskelig den beslutning I har truffet er. Loft på ydelser der kan modtage fra det offentlige, 225 timers arbejde for at opretholde fuld ydelse, kun ret til 4 ugers ferie hvoraf der kun må afholdes to uger af gangen og igen stramninger på integrationsydelser.
Jeg er socialrådgiver og arbejder til daglig med unge mennesker, der på den ene eller den anden måde er faldet uden for systemet. Det er mit job, at hjælpe og vejlede disse mennesker til at komme i uddannelse og arbejde, og det kræver tid til relations arbejde.
Jeg reelt bekymret for, hvad reformen kommer til at betyde. Ikke bare for de mennesker der bliver ramt, men faktisk også for, hvilke konsekvenser det får for mit arbejde som socialrådgiver.
Den sparsomme tid jeg har med borgerne, vil jeg gerne kunne bruge på det jeg er ansat til, nemlig at rådgive om uddannelse og vejen dertil. Jeg vil hjælpe dem til at komme videre i systemet og få dem gjort parat til at deltage i det samfund, som de gerne vil være en del af. Men med reformen, kommer jeg til at bruge rigtig meget af min tid på administrativt arbejde og registrering. Den smule tid der er tilbage sammen med borgerne, kommer til at handle om økonomi, og ikke de uddannelsesplaner der skulle hjælpe dem tilbage på sporet.
Jeg kan huske at I fra blå blok gik til valg på, at afskaffe bureaukratiet i kommunerne, det løfte er I langt fra at indfri med denne reform! Tvært imod bliver reglerne bliver fuldstændig umulige at administrere. Det bliver et bureaukratisk helvede
Jeg skal registrere de timers arbejde de kan få og holde øje med om de kommer op på de 225 timer, bare for at nævne noget. Jeg kommer til at vejlede borgerne i at søge om engangsydelser til medicin, briller og andet i Socialforvaltningen, da deres økonomi bliver forringet. Det kommer til at tage tid, som jeg kunne have brugt på direkte borgerkontakt.
Jeg mærker allerede konsekvenserne af de nye tiltag, på de få dage der er gået. Telefonen på mit arbejde, har været rødglødende. Bekymrede borgere ringer konstant og vil have af vide, hvordan reformen kommer til at ramme dem. Hvilke ydelser vil de miste? Hvad må de vælge fra? Skal de flytte? Jeg kan ikke hjælpe dem, for ingen kender svaret.
At arbejde som socialrådgiver er hårdt men meningsfuldt. Men jeg er oprigtig bekymret for, hvad kontanthjælpsreformen kommer til at betyde for mit og mine kollegers arbejdsmiljø. Ud over det stigende arbejdspres der følger med øget bureaukrati, kommer jeg dagligt til at skulle levere dårlige nyheder og sidde med frustrerede borgere, som jeg ikke vil kunne hjælpe. Det er ikke meningsfuldt, og det kommer ikke til at bringe meget arbejdsglæde med sig. Og det kommer bestemt heller ikke borgerne til gode, at de møder udbrændte socialrådgivere.

 

Jeg spurgte i starten af mit indlæg, hvem der kommer til at betale prisen for jeres ”moderne kontanthjælpsloft”? Det gør de borgere som bliver ramt af loftet, men så sandelig også de socialrådgivere og andre ansatte der hver dag arbejder for, at socialt udsatte borgere får en chance. Det har jeg faktisk ikke lyst til at lægge ryg til.
Kærlig hilsen en meget frustreret socialrådgiver og borger

 

 

 

Kommentarer