Tiden slår slet ikke til i hjemmeplejen.

Min arbejdsdag som ude kørende social og sundhedsassistent i hjemmeplejen starter egentlig kl. 7:00. Men fordi jeg har brug for at have overblik over borgerne jeg skal ud til – finde medicin, bilnøgler og computer, så jeg vælger denne dag, som flere gange før, at møde ind kl. 06:30. Alligevel er det ikke sikkert, at jeg føler, at jeg har nået at få al den viden om mine borgere, som jeg har behov for inden jeg skal køre ud. Når klokken er 7:15, skal urjeg ifølge min plan starte hos Fru. Iversen, og hvis tidsplanen skrider, betyder det, at jeg skal løbe dét stærkere hos mine næste borgere. Det er ikke tilfredsstillende for hverken mine borgere eller mig selv, at der ikke er tid til at observere på dem eller blot at lytte til dem.
Samtidig går jeg om eftermiddagen ofte hjem med en følelse af, at jeg ikke har udført mit job så godt, som jeg kan og skal. At jeg måske ikke engang kan forsvare det fagligt. Jeg sidder ofte med en følelse af, at jeg har glemt noget. Har jeg glemt, at Fru. Iversen skulle have sit nødkald på igen, at Hr. Jensen skal have sin rollator stillet hen ved siden af sin seng eller at give Fru. Pedersen sin medicin?

Skal der virkelig fejl til, før politikerne ser problemet?

Jeg er glad for mit job, mine kollegaer og den fantastiske sparring, vi har på tværs af vores fag. Men når jeg mærker efter i mig selv eller kigger på mine kollegers trætte ansigter, bliver jeg bekymret. Hvem er den næste, der bliver sygemeldt? Hvor længe kan vi holde til det store pres, vi er under hver dag?
Jeg ser også ofte andre kolleger arbejde over og møde tidligere eller gå senere. Vi når for det meste dagens program, men spørgsmålet er, om det er fordi, der er sat tid nok af, eller om det er kvaliteten og fagligheden, der er mindsket – jeg er bange for, at det er det sidste. Og det er DET, der giver mig ondt i maven.
Det kan ikke være rigtigt, at vi skal begå fejl, store fejl, før politikerne bemærker, at vi har et problem. Problemet burde være åbenlyst for enhver.
Svaret er at ansætte mere sundhedspersonale til plejen af de ældre og undgå stress og langtidssygemeldinger blandt social og sundhedspersonalet. Den onde cirkel skal brydes: Bedre tid til de enkelte ældre, bedre planlægning af kørsel og tid til forberedelse vil føre til væsentlig færre sygemeldinger. Det er der både god økonomi i for samfundet og høj kvalitet i for de ældre og social og sundhedspersonalet.