Skal vi finde os i stress ?

image

Jeg mener der skal sættes mere fokus på stress, fordi stress bliver mere og mere udbredt og det koster samfundet mange penge.

Jeg har selv været ramt af stress, det er utroligt og meget uvirkeligt, hvad der sker med ens krop og personlighed når man bliver ramt af stress, jeg kunne ikke gøre de ting jeg plejede. At stå op om morgenen var en meget stor og uoverskuelig opgave, tit stod jeg slet ikke op, jeg kunne ligge der i sengen og mærke dynen omkring mig, jeg forsøgte at løfte den, men den var tung, tung, tung, det føltes som den vejede et ton.

De dage jeg kom op, forsøgte jeg at handle ind for at lette dagligdagen for min mand (jeg havde vildt dårlig samvittighed overfor min familie,  at have dårlig samvittighed er en stor del af at være stress ramt) men det kunne jeg slet ikke, jeg sad tit i bilen på parkeringspladsen i 15 – 20 min inden jeg indså, at jeg ikke kunne gå ind i butikken.

Folk kom forbi mig, mens jeg sad der i bilen, de kiggede på mig, men ingen spurgte om jeg var OK til trods for at de kunne se, at jeg rystede og jeg var våd af sved. Hvis jeg endelig fik bevæget mig derind, fik jeg angst/panikanfald, hjertebanken og følelsen af NU FALDER JEG OM OG DØR.

Jeg kan stadig opleve at, stressen stikker sit stygge, grimme ansigt frem, når jeg har for meget at se til, selvom jeg er rask og har været det et stykke tid.

Vi skal ikke finde os i stress, det er så ødelæggende for de der bliver ramt personligt, deres familier og omgangskreds. Hos de arbejdsgivere hvor stress er en stor del af hverdagen, bliver de ramt på arbejdsmiljøet og i den grad på bundlinjen som arbejdsgiverne gerne vil have ser godt ud.

Jeg er efterfølgende blevet uddannet stressvejleder, og har lært alt hvad jeg skal være opmærksom på hos mig selv og mine medmennesker. Det er vigtigt der kommer fokus på stress og det er vigtigt vi får bredt ud at der er stor forskel på at have travlt og være ramt af stress, man hører alle steder: ”Åhhh jeg er så stresset” og ”Pyyyy jeg får stress af det her”, men STRESS er en påvirkning af kroppen/psyken over lang tid og der findes ikke positiv stress som mange ellers påstår!

AL STRESS ER SKADELIGT FOR KROPPEN.

Arbejdsgiverne kræver mere og mere af de ansatte, vi bliver presset til at klare flere opgaver, til at gøre et bedre stykke arbejde og yde mere og mere.

Arbejdsgiverne skal stoppe op nu, inden endnu flere bliver ramt af stress og i værste fald ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen.

Kommentarer