Skal medarbejdernes tilgang og professionelle personlighed eller mangel på samme være afgørende for kvaliteten i sundhedsvæsnet?

imageJeg er lægesekretær og sammen med mine kolleger skal vi sikre, at patienterne får den bedste behandling og service. De skal have lyst til at komme igen, som man siger. Hvilket jeg synes er ret sympatisk og stolt over at være en del af. Patienterne skal gå derfra med en god oplevelse og have lyst til at fortælle om disse til andre.

Fornyeligt er vores afdeling blevet omorganiseret. Det er en politisk beslutning. Målet er at effektivisere og stadig levere varen ift. produktiviteten og kvaliteten. Arbejdsgange og arbejdsopgaver er ændret. Arbejdsopgaver har skiftet hænder. Det har været et år med en del støj.

Jeg kaster mig ud i dagens opgaver, hvor jeg skal være sygeplejerskernes, lægernes og patienternes sundhedsadministrator. Jeg skal sikre, at dokumentationen og registreringerne er på rette tid og sted. Uden dette kan patienterne ikke blive undersøgt, behandlet eller sendt videre i systemet. Vi er afhængige af hinanden. Der er god energi. I løbet af vagten bliver jeg mødt med smil og kommentarer om, at jeg er nem at samarbejde med, “god løsning”, “tak fordi du lige sprang til der”. Jeg giver de sammen kommentarer retur, da jeg oplever det samme. Disse kommentarer fik mig til at reflektere. Jo mere jeg og mine kolleger er på og agerer efter, hvad vi kan bidrage med ud fra vores uddannelser, erfaringer, kompetencer og viden, jo hurtigere og smidigere kunne patienterne komme videre. Jo mere arbejdsglæde oplevede mine kolleger og jeg. Vi brugte vores professionelle personlighed, og vi kender rammerne, som vi kan agere i.

Hvorfor oplever vi alle ikke det? Min påstand er, at manglende involvering og dermed viden og forståelse for de politiske beslutninger, der bliver truffet i sundhedsvæsenet med bl.a. fokus på økonomi, ressourcer og effektive patientforløb, ikke gør medarbejderne proaktive. Det er super vigtigt at forholde sig til, hvilke rammer man som medarbejder kan agere i. Hvis de politiske beslutninger skader patientforløbene eller arbejdsmiljøet, så skal man som minimum gøre opmærksom på det eller komme med bud på, hvordan det gøres bedre. Og måske endda handle på det og selv agere.

Skal medarbejdernes tilgang og professionelle personlighed eller mangel på samme være afgørende for kvaliteten i sundhedsvæsnet? Mit svar er delvist ja. Det er både medarbejderne (ledere er også medarbejdere) og politikerne, der er afgørende. Jeg mener, at det er super vigtigt, at medarbejderne sætter sig ind i, hvordan og hvorfor der politisk bliver truffet beslutninger i sundhedsvæsenet. Det kræver gode ledelser og gode medarbejdere, der sammen konstant forholder sig til de overordnede rammer og samtidigt sikre en arbejdsdag med fokus på patienterne og arbejdsmiljøet. De skal benytte deres faglige kompetencer og professionelle personlighed. Politikerne er også afgørende. De skal skabe de rammer, der bedst understøtter et godt sundhedsvæsen med lige mulighed for alle. Det er et stort ansvar. Og det kræver viden. Den viden kommer bl.a. ude fra gulvet af. Der hvor patienterne er. Der hvor medarbejderne er. Viden er magt. Og den skal vi medarbejdere benytte os af. Vi skal give input videre til politikerne. Det gavner sundhedsvæsenet, arbejdsmiljøet og ikke mindst patienterne!

Kommentarer