Om manglende kontrol og sociale tabere…

En  af mine veninder er lige startet på endnu en ISAK uge. Har du aldrig hørt om ISAK? Så lad mig fortælle dig om det: Det er hendes selvopfundne sundhedskur, som står på Ingen Slik Alkohol Kage.

Da hun fortalte mig det, rystede jeg overbærende på hovedet og sagde: ‘Nu igen…’, mens jeg pudsede min glorie. Jeg har nemlig selv et yderst afbalanceret forhold til både sukker og sprut og kan sagtens nøjes med f.eks. et enkelt stykke chokolade uden at føle behov for at kværne hele pakken. Det har i bund og grund noget med evnen til at være i kontrol – til at have styr på sig selv.

Nogle af de værste kontroltabere er rygerne – dem, der bare MÅ ryge her og der og alle vegne. Jeg kan lugte dem på lang afstand. Her til morgen passerede jeg en af dem i hundeskoven. Hans mund stank af røg (suppleret med lugten fra en kop kaffe). Jeps, lige den cocktail, som jeg havde lyst til sev ind i mine næsebor på denne klare, solrige aprildag. Eller hvad med de rygere, der står ved busstoppesteder, på stationer, uden for deres arbejdspladser – blåfrosne i ansigterne, mens de prøver at bøbbe på den smøg, de knap kan få til at ramme deres læber på grund af deres stivfrosne fingerspidser?

Og så er der dem, der står ved pølseboderne og høvler hvidt brød med et næringsindhold på højde med et A4 ark ind sammen med en såkaldt pølse, som snarere er en grisetarm fyldt med hudfarvet fedt og en håndfuld E numre. Der står de – helt offentligt og ganske afslappede, en del af dem med hængevom og dobbelthager – og lader deres blodårer oversvømme af skidt.

Jeg fatter det ganske enkelt ikke. Hvorfor kan man ikke bare styre sig?

Pyha – dette blogindlæg er virkelig hårdt at skrive. Jeg må lige have en velfortjent pause i stuen. Børnene er inde på værelset med deres venner – manden sidder i kontoret foran pc’en. Jeg åbner i ro og fred terrassedøren på klem, så frisk luft siver ind i rummet.

Jeg trækker vejret dybt, mens jeg ser mig omhyggeligt omkring, lytter efter fodtrin ude i gangen på vej i min retning… der er helt stille. Godt.
Så kan jeg roligt tænde mig en af de smøger, jeg har liggende skjult bag brændekurven henne ved pejsen. Kontrol har jeg da nemlig heldigvis selv masser af. Jeg ryger godt nok lidt – men det er helt og aldeles mig, der styrer hvornår. De 3-5 gange det sker om dagen. Efterfulgt af et pebermyntetyggegummi…

 

Kommentarer