Lad os få Den Danske Model på skoleskemaet!

Nu sidder jeg her på mit kontor med endnu en sag, hvor et ungt menneske er blevet snydt for tillæg på sin arbejdsplads.

Jacob har studiejob i en dagligvarebutik. Han er rigtig glad for at gå på arbejde, og der er ingenting han har problemer med på sin arbejdsplads. Han har nogle rigtig gode kollegaer, som han også bruger fritiden sammen med. Han har en chef, som han sagtens kan komme overens med. En chef han har tillid til, og som han kan snakke med om alt. Han glæder sig til at gå på arbejde hver dag. Så langt, så godt…

Jacob bliver indkaldt til militæret, og han aftjener sin værnepligt. I den periode har han ikke arbejde i butikken, men vender tilbage efter aftjent værnepligt. De bliver enige om, at han skal ”fortsætte” hvor han slap, og Jacob er glad for at få sit gamle job tilbage. Dog er der kommet en ny souschef i butikken, som har overtaget opgaven med løn for medarbejderne.
Det kan ses på lønsedlen, der pludselig ikke ligner sig selv fra før militærtiden.

Han tager fat i sin chef, som siger, at han skal tale med souschefen. Det gør han med et spørgsmål om, hvorfor hans tillæg er anderledes. Svaret er, at ”sådan er det”, og at hans løn er helt korrekt.

”Der var jo hende tillidsrepræsentanten… ”
Jacob er lidt usikker på, om souschefen siger det rigtige, og han er meget usikker på, om han faktisk kan gøre noget. Jacob ved dog, at der er en tillidsrepræsentant i butikken – hun har ved hans ansættelse præsenteret sig, og har fortalt ham, at hvis han får problemer eller oplever noget, som er forkert, så skal han bare kontakte hende. Han har vist fået hendes visitkort et sted!
Jacob tager kontakt til tillidsrepræsentanten. De får sammen med mig kigget på hans papirer – og vi kan konstatere, at butikken ikke overholder reglerne, som der er foreskrevet i den overenskomst, som butikken har tiltrådt i samarbejde med Dansk Erhverv og HK Handel.

Kender ikke sine muligheder
Hvad er en overenskomst? Hvad er en tillidsrepræsentant? Hvad er reglerne og mine muligheder? Jacob kender ikke ret meget til arbejdsmarkedet og sine rettigheder. Han ved ikke, at der er noget. der hedder funktionærloven og ferieloven. Han kender ikke noget til fagforening og hele aftalesystemet i Danmark.

Når jeg får en sådan sag ind på mit bord, så bliver jeg for det første rigtig ked af det på de unges vegne. For mange af dem er det første gang, de er på vej ind på det danske arbejdsmarked. Måske i deres første rigtige job, hvor de skal tjene deres første rigtige løn – og så oplever de at blive snydt eller arbejde under dårlige forhold.

For det andet bliver jeg rigtig gal! Hvorfor findes der mennesker, som bevidst snyder de unge mennesker for den løn, de er berettiget til? Og hvorfor findes der mennesker, som med deres væremåde og opførsel gør arbejdslivet surt for de unge mennesker? Jeg forstår det ikke, og ville de selv finde sig i det? Nej vel!

De unge mennesker er medarbejdere og kollegaer som alle andre i butikken. De er samtidig en billigere arbejdskraft end det faste personale. Det mener man så, at man kan udnytte ved ikke at give de unge den korrekte løn, som de har krav på.

Unge er uundværlige for detailbranchen
Butikkerne burde faktisk være glade for, at de kan få de unge mennesker til at arbejde i deres butik. Ja, de er faktisk en nødvendighed for detailbranchen efter lukkelovens forsvinden. Butikkerne skal i dag nærmest have åben 24:7, 365 dage om året. Det gør, at de er nødt til at bruge en del unge mennesker for at kunne dække åbningstiden.

De unge mennesker, som jeg møder i mit daglige arbejde, er unge mennesker, som rigtigt gerne vil arbejde, og som rigtigt gerne vil behandles ordentligt på deres arbejdsplads. De har en stor interesse i, at deres arbejdsplads fungerer og er et godt sted både at arbejde og, ikke mindst, at handle for kunderne. De sætter rent faktisk en stor ære i at gøre deres arbejde korrekt og ordentligt.

Ind i undervisningen
Jeg mener, at vi som samfund har en pligt til at lovgive om de unges vej ind på arbejdsmarkedet. Jeg ved godt, at der ligger en masse love og regler for eksempel omkring arbejdsmiljø. De regler definerer, hvor meget de unge må arbejde. Hvor længe de må arbejde, og hvad må de arbejde med, altså hvilke maskiner og kemikalier.

Noget andet og nyt, vi burde lovgive om, er, hvordan vi får gjort noget ved de unges uvidenhed omkring arbejdsmarkedet. Hvordan vi får dem klædt bedre på, inden de møder arbejdsmarkedet første gang.

Hvorfor ikke gøre det ved at sætte den velfungerende ”danske model” på skoleskemaet i folkeskolen? Lad os lære de unge, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen – og hvordan rettigheder og pligter hænger sammen på det arbejdsmarked, de vil møde. For det første møde er netop ofte i folkeskoletiden, hvor fritids- og studiejobs giver de første ”selv-tjente” penge på lommen. Og så skal de selvfølgelig også kende mulighederne for at sige fra og til, hvis tingene ikke foregår, som de skal.

Jeg mener, at politikerne på Christiansborg ved lovgivning skal indføre et fag i skolen, som hedder ”Den Dansk Model”! Det vil styrke de unges position og arbejdsmarkedet som helhed.

Kommentarer