Kvinder og køer

1229214_34248977

 

Jeg er edderspændt rasende, faktisk så irriteret og vred at selvom jeg har løbet en tur og sovet på det – så er jeg fortsat rasende! Hvorfor?

Jo, det er søndag, solen skinner og jeg skal som mange andre danskere indkøbe nye hovedpuder i Jysk…jubii! Oveni kommer en rullemadras og ja, så det løse.

 

Nu er jeg hverken lille eller undselig og uden ellers at komme med detaljer om mit udseende, så vil jeg bare understrege at jeg kan ses!

 

Så står man der i kø, med børn og hele molevitten, og ind foran én kommer der en mand med en enkelt pude, vælter ind mod en ledig kasse. Jeg siger med høj og klar stemme, ”køen er bag mig, jeg er den næste der skal til en ledig kasse” og sender ham et skarpt blik… ”Ja, men jeg ville bare tage den der ser ledig ud” svare han…  Jeg svare: ”jeg står i kø til den af de tre kasser, og tager den der bliver hurtigst færdig”… min datter synes det er pinligt.

Manden siger: ”vi skal da ikke blive uvenner” Jeg svare” vi er Ikke uvenner, men køen er bag mig”!

Og hvorfor blev jeg så enormt irriteret?

  1. Hvorfor er det at folk ikke forstår den ret så logiske og retfærdige måde at stå i kø på? At man står i kø til alle kasser og den kasser der bliver hurtigst færdig er til den næste i køen, ellers er det altid sådan at man kommer i den forkerte kø!… hvor man ikke lige har set at de skal have et havesæt, en dobbeltseng og 25 ens havelygter, men de kan ikke finde det på hylderne.. og så har de i øvrigt glemt dankortet.
  2. Hvorfor skal man nedgøres med et ”Nu skal vi ikke blive uvenner”. (red. hysteriske kælling)

Flere 100 års feminisme skyllede i de sekunder ind over mig. Med et ”jeg så dig ikke” ”Nej,

Men du kan høre mig, ikk?”.. tror du man står i kø for sjov? Tror du at man står med rullemadras, tennisbolde og tre styks hovedpuder i nærheden af kassen fordi det er hyggeligt?…jeg kan svare det gør man fordi de skal betales og jeg vil lige så gerne hjem i haven, som dig! Og hvorfor er det man ikke spørger hvis man er i tvivl? ”Hvor starter køen?”Eller med et forsigtigt ”jeg skal kun have denne lille lampette, må jeg komme foran dig?”

Da jeg fortalte min datter dette kunne jeg godt se, at det er IKKE der hun er i sit 11-årige liv lige nu, men når hun en dag runder de 40 år og er ”usynlig”… ja, så tror og forventer jeg også hun kan råbe op.

Så bag i køen makker, den er bag mig!

Kommentarer