Kvalitet af daginstitutioner – ændring ønskes tak!

Kvalitet af daginstitutioner – ændring ønskes tak!

 Eksperter: Daginstitutioner hæmmer børns udvikling.”

Ovenstående er overskriften på en artikel i Politiken forleden vedrørende en ny forskningsrapport fra Aarhus Universitet omkring kvaliteten af vores daginstitutioner. Og det er langt fra den første af den slags. Al forskning peger på at vores normeringer er for dårlige og den mangelfulde normering går ud over børnenes generelle trivsel, læring og udvikling. Punktum.

Dette gør sig gældende uanset hvor dygtige, veluddannede, strukturerede og hurtige personalet er.

Det ved vi, som beskæftiger os med kvalitet og udvikling af daginstitutioner. Jeg mærker det i hverdagen ude i daginstitutionerne, jeg har været med til at forske i det, jeg rådgiver pædagogisk personale i at fordele ressourcer i dagligdagen og jeg oplever gang på gang forskningsresultater der peger i samme retning.

Pædagogerne ved det. Forskerne ved det. De fleste af forældrene ved det. Børnene mærker det. Og mange af vores politikere ved det også.

Jeg oplever desværre en træthed og manglende gejst i forhold til at blive ved med at fortælle den samme historie fra praksis omkring den mangelfulde normering, der går ud over kvaliteten af samværet med børnene. Normeringerne er stadig blevet forringet de seneste 10-15 år og der synes ikke at være hverken lydhørhed eller anerkendelse i fortsat at bringe normeringen på bordet samfundsmæssigt og politisk. Pædagoger beskyldes for at pive og brokke sig, forældre for at være utilfredse og selvcentrerede og forskernes resultater gentager sig i medierne for en stund og derefter placeres de i glemmebogen.

Men vi har behov for en ændring i daginstitutionerne for at sikre vores børns trivsel, læring og udvikling. Vi skal have en ændring!

Derfor må vi ikke blive trætte og miste gejsten på den lange bane. Vi kan tage en pause og derefter vende tilbage med fornyet styrke. Vi skal udføre vores arbejde på bedste vis uanset normering og ikke lade demotivationen få overtaget, sideløbende med at vi gentager vores historier fra praksis. Det kræver en vis form for balance, og det håber jeg at vi kan hjælpe hinanden med.

Jeg synes det er stærkt at vi fra mange fronter kan være med til at fortælle historierne fra den pædagogiske praksis og det skal vi blive ved med. Derfor håber jeg at både pædagogisk personale, forældre og forskere fortsat vil råbe op om normering og kvaliteten af vores daginstitutioner. Og jeg håber at de politikere der gerne vil beskæftige sig med dette område, får opbakning fra selv samme pædagogiske personale, forældre og forskere.

 

Kommentarer