Jeg vil i lære

Håndværker
Hvert eneste år er der mange unge mennesker, der skal tage en beslutning om hvad de skal efter folkeskolen.
Der er mange retninger man kan gå og det er en stor beslutning som får indflydelse resten af livet.
Der er stor fokus på karakterer og adgangkrav og hvis man ikke er boglig stærk er det ikke nemt at få en uddannelse i dag. Tidligere var det muligt at finde en læreplads uden at skulle have en fin afgangseksamen.
Desværre er det heller ikke i dag anerkendt at tage en erhvervsuddannelse, der er utrolig meget fokus på gymnasiet og de videregående uddannelser.
Jeg mener, at det skal gøres attraktivt at gå i lære, da der bliver flere og flere ældre og der kommer i den grad mangel på arbejdskraft i de kommende år.
Da jeg for snart 30 år siden gik ud af 9. klasse skulle jeg ikke på gymnasiet, skolen var ikke mig, jeg var skoletræt og det havde jeg været længe.
Jeg ville i lære og valgte derfor EFG Jern og Metal, der var ikke noget krav om at jeg var dygtig bogligt eller høje karakterer, lige noget for mig. Jeg kom efterfølgende i lære som klejnsmed og har stort set siden dengang sørget for mig selv økonomisk.
Derfor er det så vigtigt at politikerne får øjnene op for at det ikke kun er karakterer og adgangskrav det drejer sig om. Men også om at uddanne den arbejdskraft der er nødvendig, det er et stort problem i dag at være boglig svag, førhen tog man en håndværksmæssig/erhvervsuddannelse og kunne forsørge sig selv og sin familie uden problemer, men i dag er det desværre en hel anden sag. Der bliver tabt mange på gulvet af den grund og de offentlige udgifter til forsørgelse stiger.
Der er meget pres på helt fra skole start og der er rigtigt mange der bliver tabt, fordi det hele går hurtigt der bliver stuvet flere og flere børn ind i klasserne og de skal lære meget mere på kortere tid end for bare 15 år siden.

Kommentarer