Hvor er de ansvarlige politikere henne?

Jeg har lige netop erfaret at 409 af mine organiserede kolleger i min lokale HK afdeling er faldet ud af dagpengesystemet og nu enten er røget på kontanthjælp eller helt ude af systemerne.

Det er totalt urimeligt.

Det blev meget nærværende og relevant for mig, da jeg oplevede at en af de 409 berørte gik på talerstolen på afdelingens generalforsamling.

Hun gav udtryk for, hvor glad og berørt hun var over, at vi tænkte på hende ved at skrive en udtalelse om en dagpengereform nu.
Det gav hende jo ikke et job, men hun oplevede en opbakning fra os i hendes kamp for at overleve på de urimelige vilkår. Det blev jeg dybt berørt af og utroligt frustreret over ikke at kunne hjælpe hende og også de 408 andre til et nyt job.

Men gider regeringen overhovedet interessere sig for, at der nu er 51.000 personer, som er røget ud af dagpengesystemet, siden den for 2 år siden blev ændret fra 4 til 2 års dagpengeret og stadigvæk med samme genoptjeningsperiode.
Det ville have klædt socialdemokratiet samt deres støtte partier, at de havde ændret det, da de kom til magten, men det valgte de ikke at gøre.

Hvorfor er det ikke et hovedtema hele tiden?

Hvordan kan det lade sig gøre, at det ikke hele tiden er i fokus, når det har ramt og vil ramme endnu flere mennesker i det danske samfund fremover?

Er det fordi medierne er dem, der styrer dagordenen i dansk politik og det ikke er en nyhed?

Og hvorfor vil regeringen stadigvæk ikke gøre noget i stedet for at vente på en dagpengekommissions anbefalinger. Er de nogen tøsedrenge, som ikke tør vedkende sig deres ansvar overfor alle de mennesker reformen har ramt?

Så et minimums krav her og nu må være for at rette op på de værste skader at:

  •  Optjeningsperioden skal halveres
  • Nyttejob og uddannelse skal gælde som optjening til dagpenge

Allerhelst så jeg at dagpengeperioden blev forlænget til 4 år igen, men sådan som det politiske billede ser ud lige nu, så er det desværre en drøm uden hold i virkeligheden.

Så min opfordring skal være, at vi må i gang med at mobilisere de arbejdsløse, så vi sammen kan blive en hær og tale med en stemme overfor regeringen. Det er ikke den enkelte selv, der er skyld i, at de nu står uden arbejde, men manglen på arbejde, og det skal de ikke straffes for.

 

Kommentarer