Hvis det bare var et brækket ben.

Psykisk sygdom er stadig tabubelagt i Danmark og endnu mere, hvis du er blevet psykisk syg af dit arbejde. I dette blogindlæg vil jeg give jer mit input til debatten om ”når du bliver syg af at gå på arbejde”. Jeg synes vi skylder vores kolleger, arbejdspladser og samfund generelt at blive meget bedre til at håndtere og anerkende de mennesker omkring os, som har brug for en anden type krykker end dem vi får udleveret, hvis vi brækker et ben.

Fakta er at der aldrig har været så mange anmeldelser af psykiske arbejdsskader som der er nu. Det er næsten en fordobling på 4 år og det er kvinderne sætter sig på den største andel af anmeldelserne. Problemet med de psykiske arbejdsskader er desuden, at det kun er 5 % af de anmeldte, der bliver godkendt som en arbejdsskade. Det begrundes blandt andet med, at det er langt vanskeligere at få afdækket sammenhængen mellem psykisk arbejdsskade og den konkrete arbejdsopgave end ved de fysiske arbejdsskader, fx et brækket ben ved fald.

Jeg vil præsentere jer for Bodil, som arbejder som pædagogmedhjælper i Børnehaven Regnbuen.
Bodil har været en Stabil og anerkendt medarbejder i Børnehaven Regnbuen, hvor hun har været ansat i 25 år.
De sidste 2 år, har hun været ansvarlig pædagog på den stue hvor hun arbejder. Hun har altid haft et godt forhold til sine kollegaer og til sin leder.
Bodil oplever at hendes leder sætter pris på hendes kompetencer og hun er rigtig glad den tillid, som lederen udviser, ved at give hende et ekstra ansvar.
For 3 måneder siden gik hendes tidligere leder på pension og der blev ansat en nu.
Bodil oplever nu, at forholdet til den nye leder er vanskeligt, forholdet bliver yderligere presset, da Bodil ikke længere skal være ansvarlig pædagog.
Bodil kan ikke helt forstå hvorfor og har flere gange forsøge at italesætte hendes oplevelser, overfor den nye leder.
Men hun bliver afvist da lederen ikke mener at hun besidder de fornødne kompetencer og at det er noget pjat at blive ved med at hænge sig i det.
Bodil oplever sig mere og mere modløs, hendes tidligere arbejdsglæde/ lyst er væk. Hun begynder ofte at græde uden grund. Hun snakker med sin læge om at hun nok fået en lettere depression og derfor må sygemelde sig i en periode.
Hendes leder bliver ved med at ringe og presse bodil tilbage på arbejdet og siger at hun må tage sig sammen da driften ikke kan klare at hun er så meget væk.
Til sidst ender det med at Bodil bliver fyret fra den arbejdsplads, der har været hendes ramme de sidste 25 år.
Bodil er desværre ikke enestående og jeg oplever mange som Bodil.
Bodils læge har anmeldt det som en psykist arbejdsskade men hendes sag, er ikke en af de 5% som kommer gennem nøglehullet og bliver anderkendt.
For Bodil handler det ikke om erstatning, med om at få oprejsning og anerkendelse, for de oplevelser hun har været uden for på arbejdet.

Arbejdsgiverssynet på de psykiske arbejdsskader er en hån mod de danskere, der bliver syge på deres job.
Holdningen er at der er alt for mange anmeldelser, som ikke har skulle været afleveret, fordi der er ikke nogen påviselig forbindelse mellem deres psykiske skader og deres arbejde. Medarbejderen må bare tage sig sammen, og det er også når det fx gælder mobning og chikane. For mig er dette et billede på en manglende anerkendelse af psykisk sygdom.

Kommentarer