Hvem prioriter og tager ansvar ?

Hvem prioriterer og tager ansvar?

 

Mette er uddannet social- og sundhedsassistent og arbejder på et lokalt plejecenter. Mette søger hjælp i sin lokale fagforening da hun har været sygemeldt i 14 dage p.g.a. stress. Mette er indkaldt til sygesamtale hos sin leder ugen efter. Hun vil gerne have en med til samtalen. Mette kan faktisk slet ikke overskue at skulle til samtale på arbejdspladsen – hun får hjertebanken og bliver utilpas bare ved tanken om at nærme sig arbejdspladsen – selvom hun har cyklet vejen og gået ind af døren gennem de sidste 21 år.

 

Mette får gennem de næste mange måneder hjælp til adskillige samtaler på jobbet. For der går mange måneder før hun er i stand til at begynde på jobbet igen – det bliver også til et helt andet job, da hun ikke er i stand til at vende tilbage til det job hun engang elskede.

 

Mette blev sygemeldt med stress som udviklede sig til depression. I sin 21 årlige karriere på samme arbejdsplads har hun været vidne til en uophørlig besparelse, effektivisering, omstrukturering og ikke mindst prioritering. Mette har en faglighed og bærer sine menneskelige værdier med sig i sit job.

 

I en lang periode op til den dag hun sad handlingslammet foran beboerne på plejecentret – skulle til at servere eftermiddagskaffen og en pårørende havde brug for at snakke og Mette ikke kunne sige noget eller røre sig ud af stedet – havde hun haft dårlig samvittighed over ikke at have tid til at tale med Fru Jensen, som lige havde mistet sin mand, måtte ” overse” at hr. Hansen havde brug for hjælp til at komme på toilettet, måtte springe over sin pause fordi telefoner og nødkald ringede hele tiden, måtte vælge at have ” gratis” overarbejde hvis hun skulle dokumentere sit arbejde……..konstant skulle hun gå på kompromis med sig selv og sin faglighed og sine menneskelige værdier. Og den dag blev det for meget – kroppen sagde stop og Mette måtte sygemeldes.

 

Men er det Mette der skal prioritere og ”betale” prisen for det, jeg mener, er politikernes ansvar at prioritere. Med de besparelser kommunerne bliver pålagt; må politikerne tage det politiske ansvar og melde klart ud hvilket serviceniveau de prioriterer – så ved borgerne hvad de kan forvente og lederne ved hvad de skal administrere. Så kan plejepersonalet gøre det de er uddannet til – de kender serviceniveauet og skal ikke selv definere det hver eneste dag – så har de et valg om at gøre oprør eller finde et andet job – hvor de ikke bliver syge – når politikerne ikke tager ansvar.

Kommentarer