Hvad er det, det hele drejer sig om? Det har jeg stadig ikke forstået…

Forleden stødte jeg ind i en bekendt på vej ud af supermarkedet. Hun er en af de lærere, som med garanti arbejder sine godt og vel 42 timer om ugen og nok også mere, da hun er en af de største ildsjæle, jeg kender. Hun brænder for sine børn, sine projekter, sit ansvar – og jeg tænker, at hvis alle lærere er af den støbning, er Danmark sikret i flere generationer frem… uanset hvilken model KL og Danmarks Lærerforening forhåbentlig finder frem til.

Under vores snak kom vi – naturligvis – ind på konflikten mellem lærere og KL, og jeg erkendte blankt, at jeg stadig ikke havde fattet helt, hvad det altsammen gik ud på. Under samtalen med min bekendt fangede jeg essensen (tror jeg): en risiko for A og B skoler ved for stor selvforvaltning, mindre garanti for kvalitet i undervisningen. Men da jeg vinkede farvel, havde jeg stadig ikke fattet, hvor det præcist er, at KL og Danmarks Lærerforening er sådan på kant.

Kan lærerne – set over en bred kam – formulere entydigt og præcist, hvad denne konflikt i bund og grund går ud på? Så vi andre kan forstå det. Hvor er kardinalpunktet?

For eksempel – de er tilsyneladende vrede over, at skoleledere – hvis KL får sin ‘vilje’ – får øget beslutningsdygtighed og kan disponere over lærernes tid, men samtidig er det åbenbart noget, skolelederne allerede kan mange steder? Jamen, hvad er så problemet?!?

Jeg kan kort sagt ikke gennemskue, hvad det er for et forhandlingsspil, der foregår med uofficielle (ubevidste) dagsordener – medmindre jeg tager udgangspunkt i en hjemmestrikket hypotese:

Folkeskolen har en stærk og årelang virksomhedskultur og arbejdskultur med lærere, som langt hen ad vejen selv beslutter og forvalter deres egen undervisning. Som datter af henholdsvis en skoleleder (for en stor selvforvaltende skole pga. en kommunal forsøgsordning) og en lærer med fokus på specialundervisning er jeg vokset op med et sæt forældre, som brændte for det, de lavede. De ønskede at flytte bjerge for alle ‘deres børn’ (og det var ikke kun min søster og mig) – og behøvede hverken a, ø eller å tid for at give den en skalle.

Ligesom lærerne gør i dag, vurderede mine forældre dengang selv den indsats, der skulle lægges hos de enkelte elever/for klassen som helhed. De valgte selv emnerne (ud de overordnede rammer) – og besluttede, hvordan de skulle formidles. Og ja – dengang talte de også om de lærere, som – lad mig udtrykke det diplomatisk – var gladere for at spise kagen til møderne end at bruge tid på at bage den… men den slags mennesker (kagespiserne) findes alle steder i samfundet og er ikke kun typisk for lærerne.

Der var altså – og er stadig – en udstrakt grad af frihed (under ansvar) og ‘egenrådighed’ i lærergerningen. En udstrakt grad af selvledelse. Hvilket helt sikkert skaber både gnist og gejst og engagement hos langt de fleste. Er der til gengæld noget, som kan få mennesker til at miste motivation og gejst, er det

1) hvis ens arbejds-identitet uden varsel (opleves som) revet bort og
2) hvis man som persontype har brug for en høj grad af selvstændighed i sit arbejde og ser en risiko for, at dette element forsvinder i jobbet

Måske er dette kernen i den fastlåste forhandlingssituation mellem KL og Danmarks Lærerforening – også selvom den ikke bliver officielt addresseret:

a) KL glemmer at tage hensyn til lærernes arbejdskultur og faglige identitet i sin forhandlings- og kommunikationsform – og spiller dermed sine kort usandsynlig dårligt (uanset hvor rimeligt kravene i øvrigt måtte være)
b) Danmarks Lærerforening kæmper imod KLs ramme med argumenter af varierende saglighed, fordi man føler (dvs. argumentationen er ikke nødvendigvis rationelt betinget… selvom det gerne må fremstå sådan), at KLs udspil skærer i hjertet på den kultur og de værdier, der ligger i at ‘være lærer’

Måske kan denne tese skabe grobund for en ny og anderledes løsning, som begge parter kan gå ind for – både på kort og lang sigt?
Skriver jeg – som stadig ikke har fattet helt, hvad det altsammen går ud på…

 

Kommentarer