Fælles løsninger på børnefronten

Gennem de seneste år har der været meget fokus på socialt udsatte familier. Men det, der er aktuelt for socialrådgiverne er deres arbejdsvilkår.

Som socialrådgiver har jeg 46 børn med tilhørende familier. Det vigtigste for familierne og børnene er, at jeg er nærværende og ikke har flagerne øjne, fordi jeg allerede har fokus på en af mine andre sager. Socialrådgiverne anvender 80 procent af deres tid på administrativ arbejde og når derfor ikke at være i tilstrækkelig direkte relation med borgerne, hvis de samtidig skal overholde lovgivningen.

Der er i øjeblikket budgetforhandlinger og der er varslet besparelser i flere kommuner på børneområdet, samtidig med at man i den bedste sendetid bliver informeret om udsatte familiers tragiske skæbner.

Der er et eller andet, som ikke hænger sammen. Der skal spares på området, og samtidig bliver socialrådgiverne kritiseret for, at de ikke gør nok. Det er ikke den enkelte socialrådgivers ansvar alene.

Det er også byrådet og politikernes ansvar at prioritere, hvor meget vil vi investere i de menneskers, der er kommet skævt fra start. I  øjeblikket er sags antallet så højt, at der kan ikke laves et forsvarligt stykke arbejde i de lokale familieafdelinger.

Vi har alle hørt om sager i Esbjerg og Tønder og om hvor mange fejl og svigt, der er sket i sagerne. Og jeg er helt sikker på, at der er mange kommuner, hvor samme fejl bliver begået.  Det ville derfor også være rart at se kommunerne stå sammen og lære af erfaringerne og bruge hinandens erfaringer, så der kommer fokus på det, der virker. 

Bragt i Dagbladet Information den 8.10.2014.