Er ”en kop kaffe” en vigtig velfærdsydelse?

kaffeHar du en kop kaffe foran dig?? Hvis du har, kan du snildt læse dette lille indlæg, mens du nyder bønnerne. Selv jeg snakker alt for meget om kaffe, så har det altså et formål – det lover jeg.

Forleden havde jeg den ære – som almindeligt menneske – at stå mellem kendte politikere og debattører i DR2-programmet ’Debatten’.

Selv om det var ret svært at få en lyd indført, så lykkedes jeg mig (synes jeg selv) at trænge igennem med en vigtig pointe, nemlig at de ældre på landets plejehjem efterhånden er blevet opdraget til ikke at invitere mig (social- og sundhedsassistenten) på kaffe, når jeg kommer i deres hjem.

Kaffedrikkeri er ikke en vigtig arbejdsopgave, tænker du måske? Ellers måske tænker du, at det offentlige er fyldt med dovne kaffesøstre?

Ikke, hvor jeg arbejder. Der inviterer de gamle ikke på kaffe længere. Det har personalet ikke tid til. Det lærer de hurtigt.

“Sådan set er det heller ikke den manglende kaffe, der er problemet. Det er det, der kan ske, mens man drikker den, der nogle gange kan være vigtigt, når man arbejder sundhedsfagligt med ældre mennesker.”

I DR2s hektiske debat fik jeg nævnt det ”sociale” spekter i social- og sundhedsuddannelsen. Det handler om relationsopbygning – samtaler, der med sigte i motivation, er med til at ændre livsstil i et sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende sigte og andet.

Hvor tiden er knap (og det er den, altså), klares samtaler i plejesituationer. Her kan det menneske, der modtager hjælp, stå i en udsat situation. For eksempel afklædt efter et bad med et bekymrende venesår på benet, hvor der skal ny bandage på.

Det er ikke et godt tidspunkt, at begynde at finde motivationen til at ændre livsstil, vi alle har intimgrænser og her bliver det nemt en belærende situation, hvor jeg kan fortælle om hvor vigtigt det er med motion og bevægelse af benene, for at hjælpe såret med at hele, imens Asta sidder nøgen overfor mig og jeg i uniformen.

“For mig er det værdigt at sidde over for Asta, som jeg skal hjælpe, og tale sammen; menneske til menneske.”

Asta er en fin gammel dame, som jeg kender. Hun er ekspert på sit liv, sine livserfaringer og sine vaner. Jeg er ekspert på mit fagområde, mine kompetencer og hvad jeg kan bidrage med af viden til Asta, så vi kan finde vejen hen til Astas motivation til ændret livsstil.

Samtalen kræver, at jeg er menneskelig og professionel og ikke antager ting på forhånd, glider let henover noget eller misser en pointe. Det er et arbejde og en ydelse, som ikke bør lægges sammen med en anden, selvom det måske kunne tænkes, det var kreativt.

For Asta kunne det bevirke en personlig succes at nå et skridt nærmere at være selvhjulpen, for samfundet kunne det spare på yderligere omkostninger i sundhedsvæsenet.

“Så hvis du er i tvivl, så mener jeg, at en kop kaffe er en vigtig velfærdsydelse, fordi det handler om observation og forståelse for det menneske, der lægger en del af sit liv i hænderne på mig og mine dygtige kollegaer.”

Der er en vigtig årsag til at social- og sundhedsuddannelsen ikke kun handler om, hvordan man udfører korrekt hygiejne, doserer medicin og undgå liggesår, men indeholder mange kommunikationsteknikker samt et fokus på relationen og det sociale.

Jeg tror, at det ville betale sig selv ind, hvis der blev ansat flere og tiden til de vigtige sundhedsfaglige samtaler blev vægtet højere. Fordi mange kunne blive mere selvhjulpne og sundere.

Nogle gange kræver det en kop kaffe, og jeg håber at du har nydt din. Tak for din tid.

Kommentarer