Den sidste time, før klokken ringer ind til en ny skole

 

Den folkeskole, som vi kender i dag skal ændres markant med folkeskolereformen, både når det gælder det organisatoriske, det strukturelle, på indholdssiden i forhold til et nyt markant fokus på mål- og resultatstyring, de såkaldte nye nationale mål. Reformen indeholder langt fra en komplet opskrift på måden og midlerne til, hvordan målene opnås. Om man kan styre efter måltal er nok mere en trossag alt efter, hvilken verden man kommer fra og er afhængig af, om man arbejder med mennesker eller produktion. I forhold til måden og midlerne bør man inddrage de fagprofessionelle og deres vurdering af, hvilke forandringer der er brug for. Ligeledes bør man debattere med elever og forældre om, hvilken skole er det vi vil have fremover.

Reformens formål er dygtigere elever, øget trivsel for eleverne samt at bryde negativ social arv. Formål som ingen kan være uenige i, og som lærere altid har haft som et vigtigt sigtepunkt forude. Der er vel næppe nogle lærere, der ikke har det formål med deres undervisning, at eleverne skal blive så dygtige som mulig. Når det gælder elevtrivsel har vi en helt særlig kultur i Danmark, hvorfor vi netop organiserer os i klasser, for at eleverne skal skabe fællesskaber og opleve godt kammeratskab, der skaber tryghed og respekt for hinanden. Derfor har vi også en klasselærerfunktion, der har såvel klassens sociale omdrejningspunkt som den enkelte elevs trivsel for øje. Kammeratskabseffekten i klasser har direkte betydning for at bryde negativ social arv og fremmer den enkelte elevs muligheder i forhold til social mobilitet, men desværre gør dette det ikke alene.

Hvis man spurgte lærere om deres behov og ønsker til en ny og bedre folkeskole, så ville de måske svare i den her retning:

  •  At vi kan udvikle engagement og drive hos eleverne, så de udvikler både mod og livsmod til at kunne håndtere forskellige situationer både i skolen og i livet.
  • At vi ved, hvad det gør ved elever at vokse op i en digital tidsalder med alle former for devices og (sociale) mediers påvirkning, og hvilken effekt dette har i forhold til opdragelse, sociale relationer og identitet.
  • At vi lykkes med at udvikle elevernes evne til selvstændig kritisk tænkning og stillingtagen.
  • At arbejde mere tværfagligt mellem forskellige fag og fagkonstellationer, så vi ikke gør enkelte fag til ensidig isoleret viden, men at elever kan arbejde både i bredde og dybde på tværs af fagene.
  •  At finde svar på, hvad der helt præcist skal til for at bryde negativ social arv, så vi kan bryde den for flest mulige elever. Starter indsatsen før skolen, ved skolestarten eller er der brug for systematisk arbejde op gennem skoletiden? Eller både og med mange andre samarbejdspartnere?
  • At alle erkender, at skolen har en opdragende rolle og finder frem til et sæt af fælles værdier, som forældre er enige i og kan bakke op om.
  • At vi kan etablere hurtige og intense forløb til elever, når der konstateres faglige problemer og de har brug for et fagligt løft eller at bryde en barriere.
  • At vi arbejder med både faglighed, kultur og konventioner, så alle elever ´lærer at danse i alle sale’, for skolen er både uddannelse, dannelse og opdragelse.
  • At vi finder måder og metoder at skabe motivation på. Hvorfor begejstres nogle elever i nogen fag og andre ikke?
  • At vi har brug for en kortlægning af, hvordan inkluderede elever og deres forældre oplever inklusionen i almenskolen, for hvorfor spørger ingen dem? Vi har været i gang med inklusionsopgaven omkring fem år, men fokus er på måltal, ikke på kvalitet og afledte konsekvenser.
  • At vi er enige om at undervisning i skolen både er sjovt og alvorligt, spændende og kedeligt, let og svært, hurtigt og langsomt, trygt og udfordrende, inde og ude, teoretisk og praktisk, hver for sig og sammen, men forhåbentlig i en god vekselvirkning og med en altid velforberedt lærer.

Reformen er omfangsrig, som nævnt indledningsvis og en stor del af dette implementerings år er gået med at løse de mere strukturelle og organisatoriske udfordringer, såsom sammensætning af skoledagen, placering af pauser og aktiviteter samt hvem der skal varetage dem, placering af bånd til daglig motion og bevægelse samt lektiecafé, inddragelse af andre faggrupper og deres øvrige arbejdstid osv.  Sagt på godt dansk: Hvornår skal hvem gøre hvad?

I skrivende stund ser det ud til, at selve indholdsdelen i reformen nærmest ikke er foldet endnu.  Tilsyneladende har kun få haft tid eller mulighed for at undersøge, hvad der helt præcist skal ske i fagene og i undervisningen, og hvordan man skal leve op til de nye nationale mål. For hvordan når man målet om, at eleverne skal opnå karakteren 2 i dansk og matematik, at trivselsmålinger for elever kommer i top og flere elever bryder negativ social arv og tager en ungdomsuddannelse? Strukturering alene løser ikke udfordringerne, og måltal angiver hverken vej eller løsning til målene. Måske er det på tide at spørge, hvorfor vi har brug for at ændre folkeskolen, og hvilke udfordringer vi står med til hverdag, som vi ønsker svar på, så vil måde og midler nok stå i et noget klarere lys.

I dag den 31.7.14 er det farvel til den gammelkendte skole og det er mit store håb, at vi finder en vej ind i den nye skole ved at begynde at stille de helt nødvendige og vigtige spørgsmål til, hvilken skole vi vil have. Forandringer er velkomne, men reformens strukturændringer gør ikke den forskel, som vi har brug for i skolen pt.

 

 

 

 

 

 

Kommentarer