Demokrati eller DJØF’isering?

Under en temadag i sidste uge fik jeg lejlighed til at hilse på en konsulent fra en af fagbevægelsens paraplyorganisationer, som jeg ved flere lejligheder havde søgt rådgivning hos som politiker i fagbevægelsen. Under samtalen udbrød han noget i retning af:  ”du skal ikke tage det personligt, men hvor findes der egentlig mange inkompetente fuldtidslønnede politikere i fagbevægelsen, man var bedre tjent med at ansætte professionelle folk til opgaverne!”. Samtalen fortsatte med en snak om forskellen på embedsmandsarbejde og politikerarbejde. Det rigtig vanskelige spørgsmål om, hvordan fagbevægelsen skal se ud i fremtiden og forskellen på en politisk ledet organisation og professionelt ledet organisation, lå helt uberørt!

Den gode konsulent har jo ret: En politiker er IKKE en professionel embedsmand. En politiker er valgt af (og mellem) medlemmer eller borgere. Politikeres styrke ligger i at de repræsenterer deres vælgere og tager afsæt i vælgernes virkelighed sammenkoblet med de synspunkter de er gået til valg på. Det er vælgernes sikkerhed for indflydelse på organisationer som de er medejere af. Og samtidig ville de moderne faglige organisationer være ilde stedt uden dygtige professionelle jurister, økonomer, sociologer, undervisere og andre dygtige embedsfolk.

Selv er jeg sygeplejerske og er gået til valg på at arbejde for et fantastisk sundhedsvæsen som skaber gode og udviklende arbejdspladser til gavn for patienter, samfund og sygeplejersker. Min vigtigste rolle er at bringe sygeplejerskernes virkelighed ind i debatten og arbejde for sygeplejerskers vilkår. Det er ikke min opgave at ikke at fortolke lovgivning, lave statistikker og analyser. Det er der heldigvis andre dygtige folk til i Dansk Sygeplejeråd.

(Skellet mellem hvornår man som politiker bliver så erfaren, at man kan betragtes som djøfiseret er nok lige præcis der, hvor man mister sit afsæt i sine vælgeres virkelighed og holder op med at være ydmyg overfor de oplevelser som formidles af vælgergruppen. Men det er jo en helt anden diskussion).

I virkeligheden er problemet måske at vi står ved en demokratisk skillevej, hvor djøfisering i samfundet udfordrer fagbevægelsens og samfundets demokratiske afsæt. På samme måde som når der rejses tvivl om, hvorvidt regeringen repræsenterer vælgerne eller de repræsenterer deres embedsfolk. Hvis regeringen og deres embedsfolk alligevel fremover vil diktere de offentlige lønninger, som vi ser i disse dage, hvor de aftalebaserede spilleregler er tilsidesat, så er en demokratisk valgt fagbevægelse jo fuldstændig afvæbnet!

Derfor kære DJØF’er: må jeg bede om respekt for demokratiet og de vilkår som gælder her: Den der bliver valgt, er den som er bedst til at blive valgt. Det er ikke nødvendigvis den klogeste jurist eller smarteste kommunikationsekspert, men medlemmernes og vælgernes repræsentant.  Det er jo også derfor vi har brug for DJØF’ere!

Kommentarer