Bliver syge raske eller raske syge af fleksjob ?

For Gud ved hvilken gang, skal jeg deltage i et møde vedrørende fleksjobs ansættelse ( mine kollegaer eller jeg har i 2015 deltaget i 50-60 fleksjobs ansættelser) . Og atter engang er jeg lykkelig for, at jeg er sund og rask, at det ikke er mig, der står i den situation, at jeg grundet sygdom, ikke kan klare et job på almindelige  løn og ansættelses vilkår.

Denne gang er det Kirsten en 55 årig social og sundhedshjælper, der i et år skal ansættes i et microfleksjob, fem timer pr. uge over to dage, og der skal være med en fridag imellem. Kirsten mistede sit job efter en arbejdsskade, hvor Kirsten fik skade i ryg og skulder, Kirsten har mere eller mindre smerter hele tiden, og tager dagligt smertemedicin, der er mange funktioner som hun ikke kan udføre. Kommunes fleksjobkonsulent mener det er Kirstens held at, det er lykkedes, at skaffe hende et fleksjob i et af kommunens plejecentre, vel vidende om at, det kommunale plejecenter får Kirstens, godtnok sparsomme arbejdskraft et år, helt kvit og frit. Og som fleksjob konsulenter siger “det kan jo være at det vil lykkedes dig at hænge fast, således at det efter et år ” kan bliver til en fastansættelse”. Det lyder jo som det rene eventyr.

Men for både den syge i dette tilfælde Kirsten og de andre ansatte, kan det være en udfordring at være / have en kollega der ikke, kan arbejde i det tempo og klare alle de opgaver der er inden for plejesektoren, det er specielt de tunge plejekrævende opgaver, der er problemet, både for de raske og den syge, de raske, da de på grund af fleksjobberne må tage sig af alle de tunge opgaver, men så sandelig også for fleksjobberne, der føler sig meget utilstrækkelig og tit og ofte kommer til at få dårlig samvittighed over ikke at kunne magte det samme  Kollegaerne. Selvom Kirstens største ønske er at, kunne arbejde i det tempo og uden skånehensyn, som inden hun blev syg, ved hun og andre fleksjobbere godt at det er en sagablot, når de først er tilkendt et fleksjob.

Det kan desværre også resulterer i at dem som ikke var syge bliver det, da de ikke har afvekslingen mellem lette og tunge opgaver, men konstant skal håndterer de tunge. Set i lyset af at der bliver mindre og mindre personale til opgaverne, og de ældre bliver mere og mere plejekrævende, og alle skal løbe hurtigere og hurtigere, bliver det en stor belastning, der meget nemt kan ende i at de raske, bliver nedslidt og derfor må syge meldes, hvilket ofte ender med at de mister jobbet, begrundelsen er i disse tilfælde at, fraværet er uforeneligt med arbejdspladsens drift. Vupti lige pludselig er det så hende eller ham, der “får” sit eget job som fleksjobber.

Når året så er gået og microfleksjobbet er forbi, og det er ikke lykkedes at, få et fast fleksjob, for ledelsen siger at med den sparsomme økonomi centret har, er de jo er tvunget til at ansætte personale der, er robuste og kan knokle igennem. Men så gik det år jo……….og måske er der en mulighed et andet sted, siger Kommunens fleksjobkonsulent, og noget siger mig at, det ikke er sidste gang jeg skal deltage i en fleksjobs ansættelse. Måske skal politikerne overveje om, fleksjob er godt for alle, der er faktisk mange der bliver syge, eller mere syge af det.

Kommentarer