Har vi råd til dårligt psykisk arbejdsmiljø?

Telefonen ringer på kontoret, det er Laura: “Hej, jeg vil bare sige, at jeg har sagt min stilling op”.

Jeg spørger hende, hvor hun har fået nyt job. Laura svarer: “Jeg har ikke noget nyt job. Jeg kan ikke mere her, jeg må vælge arbejdsløshed frem for at blive syg af at gå på arbejde”.

Laura var ansat i en afdeling, hvor der var et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der var manglende respekt og accept mellem kollegaerne og fra lederen. En leder der ikke tog ansvar, men tog den nemme vej.

Medarbejderne på afdelingen blev behandlet forskelligt, alt efter om man var inde eller ude hos lederen. Det var nemmere for en af Lauras kollegaer at få lønforhøjelse i form af engangstillæg, de spændende opgaver eller at blive rost ekstra meget i forhold til Laura og andre af hendes kollegaer. Dette gjorde, at Laura ikke følte sig accepteret og god nok.

Konsekvensen ved, at det psykiske arbejdsmiljø ikke er optimalt, er, at en god og stabil medarbejder siger sin stilling op, og at vigtig viden går tabt for virksomheden. Laura meldte sig syg i en længere periode efter fratrædelsen.

Lauras eksempel giver samfundsmæssige udgifter for ikke at tale om menneskelige udgifter, ved at måtte vælge mellem job og ikke at blive syg af sit arbejde. Virksomheden skal bruge resourcer på ny oplæring, øget betaling for ekstra arbejde til de tilbageværende medarbejdere, og et stadigt dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Har vi råd til dette i Danmark? Nej, hverken menneskeligt eller økonomisk. Derfor er det vigtig, at ledere som medarbejdere tager ansvar for, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø.

Kommentarer