Afsked dem, der skaber dårligt psykisk arbejdsmiljø – de hæmmer væksten!

Afsked dem, der skaber dårligt psykisk arbejdsmiljø – de hæmmer væksten!

Af  forfatter, meningsdanner og politisk konsulent Lisbeth Balslev Aagaard

At lønmodtagere behandles værdigt – og at aktivere det  uudnyttede vækstpotentiale på arbejdsmarkedet – er en af de væsentligste opgaver for fagbevægelsen. Det er ikke nok at snakke eller nedfælde hensigtserklæringer, der skal langt større grad af handling til. 

Jeg kan huske fra min barndoms skoletid, at der var enkelte børn i skolegården, jeg altid prøvede at undgå – bare ét barn, der ikke var rart at være i nærheden af, kunne have en afsmittende effekt på hele ”skolegården”. Og man vidste aldrig, hvor man havde dem.  I dag vil man kalde denne type børn for mobbere. De hånede og krænkede ofte andre børn – og de var mestre i at ”skabe alliancer” og manipulere med deres omgivelser. Elementer som kunne ødelægge enhver tryghed i omgivelserne.

Vi har helt sikkert alle oplevet denne  type meget ”dominerende børn” i vores barndom.

Måske har du også mødt ét i dit voksenliv?

Da jeg som 10 årig begyndte at spille fodbold, fik jeg et tydeligt bevis på, hvordan man kunne passe på hinanden. Plads til at begå fejl, at lære, at støtte hinanden, at inkludere hinanden og anerkende hinandens forskellighed var nødvendigt, da resultatet, kreativiteten og glæden derved voksede banen, men også udenfor banen. Resultatet af denne ”ånd” blev, at vi blev Danmarksmestre flere gange.

Tænk – at stå med guldmedaljen i hånden!

Bogen “Nul Røvhullerreglen”

Forleden dag smuttede jeg nysgerrigt forbi boghandleren  – og tilfældigvis stødte jeg på en bog med en meget speciel og  iøjenfaldende titel: Nul Røvhuller-reglenSådan opbygger du en civiliseret arbejdsplads – og slipper fra én der ikke er det”. Jeg stod med bogen i hånden og kunne mærke dens ”tyngde” bevæge sig igennem hver en lille celle i min krop – og bogen trak mig næsten af sig selv – hen til betalingsdisken. Jeg måtte ha´ dén, så stærk var tiltrækningskraften.

Bogen er skrevet af Robert I. Sutton og bagsiden er beklædt med sætningen: En definitiv guide til at arbejde sammen med – og overleve – mobbere, fjolser, idioter, tyranner, plageånde, diktatorer, snigløbere, egoister og alle andre røvhuller, der gør deres bedste for få dig ned med nakken på arbejdet.

Personligt kunne jeg tydeligt genkende bogens hovedproblemstilling – i mine ansættelser har jeg flere gange stødt på personer, som kunne have været indgået som bogens eksempler. Her er den primitive adfærd endda i klar modstrid med arbejdspladsens grundlæggende værdier og eksistensgrundlag/-berettigelse – et værdigrundlag som burde være en helt naturlig del af organisationens måde at tænke på.

Karakteristisk  for denne type personer, som Sutton kalder ”røvhuller” er, at de udviser et destruktivt adfærdsmønster, der efterlader det ene offer efter det andet med følelsen af mindreværd, af at være krænket, ydmyget, drænet for motivation, undertrykt, respektløst behandlet og tappet for energi.

Kan du mærke det i kroppen – hvordan dét er?

Den type adfærd suger stille og roligt arbejdspladsen for potentiale og dynamik – og ikke mindst legitimitet og gode bundlinjetal.

Arbejdstilsynets undersøgelser

Arbejdstilsynet har lavet en del undersøgelser  – og på Arbejdstilsynet´s hjemmeside anføres, at næsten 80 procent af medarbejderne på 60 arbejdspladser, har oplevet negative handlinger.

Den hyppigste og værste personrettede handling er, at få sine meninger og synspunkter ignoreret.

Konsekvensen af dette er, at arbejdspladserne drænes for det potentiale, der kan give vækst og udvikling på flere niveauer.

Regnskab over hvad dårligt psykisk arbejdsmiljø koster?

Tænk – hvis man kunne lave et regnskab over, hvad det koster, at have ”røvhuller” ansat i virksomheden – sygedage, retssager, motivationstab, effektivitetstab, kreativitetstab, tab af omdømme, tab af medlemmer, innovationstab, tab af  potentielle ansøgere til ledige stillinger m.m?

Jeg tror, at Danmarks ”guldmedalje” kan hentes hjem via en ”vækststrategi, der ikke suger alt ud af  mennesker”! Jeg har f.eks aldrig oplevet et fodboldhold – eller for den sags skyld et håndboldhold – der vinder guldmedaljen ved at være nedslidt og udmagret og være omgivet af  trænere eller medspillere, der udviser negative handlinger på holdet.

Større firmaer som f.eks Google tillader ganske enkelt ikke ”røvhul”-mentalitet – røvhuller bliver sorteret fra – enten i ansættelses-, forfremmelses- eller afskedigelsesprocessen.  Man ønsker dem ikke i firmaet, da det skaber dårlige arbejdspladser og er ødelæggende for virksomhedens vækstpotentiale.

Fagbevægelsens rolle som foregangsbillede
Fagbevægelsen er god til at kæmpe for overenskomster på arbejdsmarkedet, men den skal i langt, langt højere grad være foregangsbillede og tage tétén for, at lønmodtagere behandles værdigt og respektfuldt via en ordentlig organisationskultur – både i fagbevægelsen og uden for fagbevægelsen. Det er ikke nok at snakke og formalisere en ”trivselspolitik”, og sikkerhedsarbejde, hvis dette ikke virker! Ord er ikke nok. Der skal handling til på et langt større niveau; det skal have konsekvenser at ”tackle” ureglementeret. Det røde kort skal op af lommen med det samme og karantæne i en kortere eller længere periode – eller for altid må anvendes. Man kan ikke gå fri, når man overskrider reglerne! Uanset om man er inden for eller uden for ”familien”, om man er valgt eller ansat, om man har en særlig magtposition, som sekretariatsleder, formand eller direktør.

Jeg er sikker på, at fagbevægelsen er på niveau med en guldmedalje,  men der skal arbejdes for den  – vedvarende. Der skal trænes, spises flere proteiner og færre kulhydrater og vises udholdenhed. Der skal diskuteres åbent og inkluderende, sættes klare mål og visioner i forhold til at komme ”røvhullekulturen”  til livs. Vi skal i fællesskab bekæmpe dem – altså røvhullerne – uanset på hvilket niveau de findes, men fagbevægelsen skal gå forrest i samarbejde med arbejdsgiverne. Der skal tænkes på en ny måde.

Tag ansvar hver især!
Og hver enkelt af os har et ansvar. Man kan ikke bare lukke øjnene for det, der sker omkring een – uanset hvilke privilegier man selv har opnået i form af løn, “indercirkelposition”, partikammerateri m.m. At tie – og at være vidne til dårlig behandling af andre uden at handle – er at være medskyldig!

Spørg dig selv, om du kunne have gjort eller kan gøre noget, som “handlende menneske” for at forhindre, at een eller flere på arbejdspladsen blev eller bliver dårligt behandlet.

“Top 10” over gode tiltag
I bogen har Sutton udviklet en ”Top 10” over gode tiltag, som håndhæver reglen – og som kan bruges til inspiration i forhold til den etiske fordring og det grundlæggende krav om, at vi mennesker skal tage vare på hinanden.  Fagbevægelsen kan i diskussionen og udviklingen af en ”Nul-røvhuller-regel” – passende og i samarbejde med arbejdsgiverne tage udgangspunkt i de bud, som jeg ser som de vigtigste: Formuler reglen, skriv den ned og handl derefter! Røvhuller ansætter røvhuller – lad ikke røvhullerne være med i rekrutteringsprocessen – uanset hvor gode venner du er med dem! Vær opmærksom på, at magt kan avle ”røvhuller” – giv derfor ikke hvem som helst magt i organisationen. Afsked de røvhuller – der ikke overholder den givne og formaliserede ”Nul-røvhuller-regel” – gør det hurtigt og effektivt – uanset om de er valgte eller ansatte. Begynd at fokusere målrettet på ”Nul-røvhuller-reglen”. En ny organisationskultur vil hurtigt blomstre – og væksten vil langsomt stige til fordel for konkurrenceevnen og velfærdsstaten – og ikke mindst den enkelte lønmodtager.

Guldmedaljen ligger lige for – og den kan genvindes i fællesskab!

 

Kommentarer